Sådan leverer du trykfiler

For at din tryksag kan leveres i højst mulig kvalitet, der lever op til dine og vores forventninger, kræver det at de filer du sender er trykklare. I menuen til højre finde du information om hvilke ting trykfilen skal indeholde for at opnå det optimale slutresultat. Den rigtige trykfil betyder lettere produktionsgang og derfor hurtigere levering i højeste kvalitet.

Vi tjekker selvfølgelig altid kvaliteten af trykfilen inden trykning. Du får besked, hvis vi mener at filen ikke er trykklar. 

Med mindre andet er aftalt er udgangspunktet for enhver tilbudsgivning, levering af trykklare pdf-filer i høj opløsning dvs. min. 250dpi. Du sikrer trykkvalitet ved at eksportere til Press Quality/Trykkvalitet, når du genererer pdf-filen fra dit layout program. Du kan også vælge at bruge Acrobat Distiller. Her skal du også vælge Press Quality/Trykkvalitet. Layoutet skal indeholde skæremærker, således at vi kan lave en præcis renskæring efter trykningen. Går dine billeder eller baggrundsfarver helt ud til kanten, skal du trække dem 3mm udover beskæringskanten (skæremærkerne) for at undgå hvide kanter ved renskæring. I engelsk software versioner er dette benævnt “bleed”. Undgå at placere tekst eller grafik helt ud til kanten, der ikke kan tåle at blive beskåret. Ring til os før du afleverer dine filer hvis du er i tvivl om ovenstående. Læs mere om tryksager nedenfor. Den korrekte trykklare fil ser sådan ud:

Bleed
Pixel/DPI omregning
Dpi/Ppi (Dots Per Inch eller Pixels Per Inch) – punkter/pixel per tomme. Til offsettryk skal grafik være i høj opløsning dvs. 300 dpi. Til digitaltryk min. 200 dpi og til storformatprint min. 100 dpi. Skal du omregne mellem Dpi til pixels er her nogle metoder. Her er et eksempel på omregning fra cm til pixels baseret på et postkort med målene 10x15cm i højeste trykopløsning 300dpi.
Ved at dividere postkortets mål i cm med omregningsfaktoren fra tommer til cm og gange det tal med antal dpi fås antallet af pixels. Tilsvarende hvis du kender antal pixels og dpi, hvilket du kan se i billedbehandlingsprogrammer f.eks. Adobe Photoshop, er omregningen 1.181pixels/300dpi x 2,54 = 10cm.
Højde 10 cm / 2,54 = 3,9 pixels/cm 3,9 x 300 PPI = 1.181 pixelsLængde 15 cm / 2,54 = 5,9 pixels/cm 5,9 x 300 PPI = 1.772 pixels
Tilsvarende kender du pixels og dpi kan du udregne målene på postkortet i cm. Regnestykket er 1.181 pixels/300dpi x 2,54 = 10cm  Omvendt hvis du kender målene i cm og pixels, kan du udregne dpi’en ved regnestykket 1.181 pixels/10 cm x 2,54 = 300 dpi. Hvis du har behov for at vide hvad dit billede måler udfra pixels, men ikke har dpi, skal der regnes om i cm2.  Regnestykket er først omregning fra pixels/tomme til pixels/cm: 1181 pixels/2,54 = 464. 1772pixels/2,54 = 697. For at nå frem til antal cm2 regnes 697/464 pixels/cm x 100 = 150 cm2. Nu ved du fra udseendet af din grafik at den rektangulær og bredden er ca. 50% længere end højden. Heraf kan du slutte at højden er ca. 10cm og bredden er ca. 15cm.