Trykfarver og farverum

Farver er ikke bare farver. I hvert fald ikke, når det handler om trykteknik. Hvis dit færdige resultat skal have den farve, du ønsker dig, så læs her, hvilken farvedefinition du skal give dit dokument:

• CMYK (udtales SMYK) betyder Cyan (blå) Magenta (pink) Yellow (gul) Key (sort), og er en 4-farve kombination, hvor alle slutfarver bliver blandet af et defineret mix af de fire grundfarver. CMYK bliver brugt til produktion af rigtig mange tryksager både i offset, digitalprint og storformat. Du bruger denne type farver ved at indstille farvedefinitionen i din trykfil til CMYK.

• Pantone er en manuelt blandet farve, der har sit helt eget unikke mix af farvetoner. Helt som når du køber en vægmaling. Pantone-farver bliver kun brugt til offset-tryk. I særlige tilfælde kombinerer man 4-farvet CMYK med en pantone-farve, hvis man skal ramme en helt speciel nuance. Hvis du vil have din tryksag trykt med denne type farver, indstiller du din trykfil til pantonefarver.

• Sort/hvid er reelt også farver. Papiret giver den hvide farve (eller den farve, som papiret har), og ud over 100% sort kan man trykke alle procenter af den sorte farve og hermed opnå en varieret skala af gråtoner. Det kan dog lade sig gøre at trykke med hvid farve på farvet papir men det kræver oftest serigrafisk tryk.

• RGB (der står for Red Green Blue) er skærmfarver. Denne type bruger man normalt ikke til tryksager, fordi RGB er baseret på lys. Hos Jespersen tryk trykker vi dog kunstprint – Giclée print – med 10 farver og anbefaler derfor, at du leverer den trykklare pdf fil i RGB. Således kommer du endnu tættere på original motivet. 

En ofte forekommende misforståelse er at sammenligne RGB og CMYK trykfarver. Da der er flere farver i RGB end i CMYK vil der for det meste optræde en farvevariation mellem skærmbilledet og trykket. Forskerne prøver dog kontant at tilnærme disse værdier til hinanden. Nedenfor kan du få et indtryk af størrelsen af farverummene i forhold til hinanden.
Her en oversigt over nogle af de mest brugte farverum.