Prøvetryk og trykstart
Prøveprint af digitalprint.
Hvis du har en særligt krævende opgave, tilbyder vi at producere et digitalt prøveprint mod betaling. Det kunne f.eks. være et produktark, katalog eller lign., der skal farvematches. Vi anbefaler også prøveprint hvis der printes på specialpapir, der kan påvirke farveudtrykket. Mørke papirkvaliteter f.eks. groft genbrugspapir, som Kvist og Muskat, vil typisk påvirke farvegengivelsen. Da vi printer med transparente farver, vil disse blive påvirket af papirets farve og derfor blive mørkere. I disse tilfælde anbefaler vi prøvetryk. Prøvetryk af enkeltark koster kr. 250,- ekskl. moms. Prøvetryk af ark i flere papirkvaliteter eller gramvægte koster kr. 350,-
Prøveprint leveres altid uden efterbehandling dvs. uden evt. hæftning, overfladebehandling i form af kachering mm.
Vi tilbyder ikke offsettrykte prøveprint, da disse er forbundet med høje omkostninger og kræver særlig opstart af maskine, pladefremstilling mm. I særlige tilfælde kan der dog aftales medvirkning ved trykstart.
Prøveprint afhentes altid her på adressen.
Prøvetryk af kunstprint
Generelt anbefaler vi prøveprint i forbindelse med produktion af kunstprint, da farvegengivelsen naturligvis er særlig vigtig i de tilfælde. Vi anvender hovedsageligt akvarelpapir oftest i 100% bomuld, der er mere eller mindre gullig tonet og eventuelt med struktur, så papirkvaliteten vil derfor påvirke slutresultatet.
Prøveprint koster det samme som ét prints pris og leveres renskåret. Der er mulighed for evt. at spare penge, ved at bestille et prøveprint i forbindelse med trykstart.
Trykstart
Det er muligt at bestille tid til trykstart i forbindelse med opstart på digitalprintopgaver herunder kunstprint.
Der er flere måder at gøre det på. Har du mulighed for at stille hos os med en halv times varsel, kan du blot oplyse ved afgivelse af din ordre, at du ønsker at være med til trykstart, og give os dit telefonnummer. Har du ikke mulighed for at stille her med så kort varsel, kan du i stedet for booke en tid til trykstart tre dage i forvejen. Så sørger vi for at planlægge vores produktion, så du bare skal møde op på det aftalte tidspunkt. I forbindelse med trykstart kan du bestille et prøveprint.
Når du er med til trykstart, får du set det første print (prøveprintet), inden vi printer resten. Kan du godkende på stedet, indgår prøveprintet blot i ordren. Du betaler kun for prøveprintet, hvis du ikke kan godkende, men er nødt til at rette trykfilen til og sende os en ny fil, og så starter vi forfra på hele proceduren evt. igen med trykstart o.a.