Om tryksager
Trykformater
Det mest almindelige format i Europa er A-formatet (f.eks. A4). Det er baseret på grundformatet A0, som har et areal på 1 m². Du kan se størrelserne i skemaet ovenfor. B-formatet bruges i enkelte tilfælde til internationale publikationer. Formatet M65 (10x21cm eller 1/3 A4) bruges også i meget stor udstrækning til foldere og flyers. Formatet AS5 (16,8×23,7cm) bruges ofte som bogformat eller i specialer og afhandlinger.
Nedenfor kan du se en oversigt over samtlige formater fra A-G.
Dpi/Ppi (Dots Per Inch eller Pixels Per Inch) – punkter/pixel per tomme. Til offsettryk skal grafik være i høj opløsning dvs. 300 dpi. Til digitaltryk min. 200 dpi og til storformatprint min. 300 dpi. Skal du omregne mellem dpi til pixels er her nogle metoder. Her er et eksempel på omregning fra cm til pixels baseret på et postkort med målene 10x15cm i højeste trykopløsning 300dpi.
Ved at dividere postkortets mål i cm med omregningsfaktoren fra tommer til cm og gange det tal med antal dpi fås antallet af pixels. Tilsvarende hvis du kender antal pixels og dpi, hvilket du kan se i billedbehandlingsprogrammer f.eks. Adobe Photoshop, er omregningen 1.181pixels/300dpi x 2,54 = 10cm.
| Højde 10 cm / 2,54 = 3,9 pixels/cm 3,9 x 300 PPI = 1.181 pixels | Længde 15 cm / 2,54 = 5,9 pixels/cm 5,9 x 300 PPI = 1.772 pixels |
Tilsvarende kender du pixels og dpi kan du udregne målene på postkortet i cm. Regnestykket er 1.181 pixels/300dpi x 2,54 = 10cm
Omvendt hvis du kender målene i cm og pixels, kan du udregne dpi’en ved regnestykket 1.181 pixels/10 cm x 2,54 = 300 dpi.
Hvis du har behov for at vide hvad dit billede måler udfra pixels, men ikke har dpi, skal der regnes om i cm2. Regnestykket er først omregning fra pixels/tomme til pixels/cm: 1181 pixels/2,54 = 464. 1772 pixels/2,54 = 697.
For at nå frem til antal cm² regnes 697/464 pixels/cm x 100 = 150 cm².
Nu ved du fra udseendet af din grafik at den rektangulær og bredden er ca. 50% længere end højden. Heraf kan du slutte at højden er ca. 10cm og bredden er ca. 15cm.
Offsettryk
Offsettryk er tryk med flydende transparente farver enten process (cmyk farver) eller Pantone. Se trykfarver. Offsetmaskinerne overfører trykket via trykplader og farverne suger ned i papiret. Fordelen ved denne trykmetode er en meget ensartet kvalitet, og at der kan trykkes i store oplag f.eks. 10.000 eksemplarer. Ulempen er høje opstartsudgifter, da det er store maskiner der har et højt papirforbrug til indkøring af farverne. Se vores offsetmaskiner under.
Digitaltryk
Digitaltryk/digitalprint er den fleksible løsning til mindre oplag og giver god kvalitet til billige penge, da der ikke er særlige opstartsudgifter. Trykningen er laserbaseret og sker ved brug af toner, der bliver brændt ned i papiret. Lasertryk er efterhånden blevet udviklet så meget at det kan erstatte offsettryk. eller blækbaseret til storformatprint. Se vores digitaltrykmaskiner under.
Storformatprint
Storformatprint sker med vandbaseret blæk som suger ned i papiret. Storformatprint bruges typisk til trykning af store plakater eller bannere i små oplag dvs. indtil 50 stk. Fordelen er ved storformatprint er at det kan anvendes til størrelser, der ikke kan dækkes af offset eller digitaltryk. Da der trykkes på ruller, kan trykket være helt op til 1m x 30m. Storformatprint giver også meget naturtro farver, som kommer tæt på skærmfarver. Se vores storformatprinter under.
Andre trykmetoder
Andre typer tryk kan nævnes serigrafisk tryk, som kan bruges på mange typer emner f.eks. tøj, glas, folielabels, skilte, dekorationer og store flader. En anden type er relieftryk som bruges til at lave eksklusivt ophøjet tryk. Tampontryk bruges som trykmetode på runde eller buede flader.
RGB – Red Green Blue farver er bedre kendt som skærmfarver og fremstår ved at blanding af lys i røde, grønne og blå nuancer. 100% farvedækning i alle 3 farver giver hvid. RGB farver kan ikke bruges til tryk, da de er baseret på lys.
CMYK – Cyan Magenta Yellow Key (sort) eller 4-farver pga. farvekombinationen er 4 trykgrundfarver som tilsammen danner samtlige farver på trykflader. For at trykke med disse farver skal farvedefinitionerne i din trykfil være indstillet til CMYK.
CMYK bruges både i offset, digitalprint og storformatprint. Forskel på CMYK og RGB
Pantonefarver er manuelt blandede farver fra farvedåser og i princippet det samme som at blande vægmaling. Denne type farver anvendes kun i offsettryk men kan emuleres i digitaltryk og inkjet/plotterprint. Der trykkes normalt op til 3 forskellige pantonefarver per tryksag . I særlige tilfælde f.eks. i tøj- eller bilkataloger kan pantonefarver trykkes sammen med CMYK farver for at opnå en hel præcis farvegengivelse. For at trykke med disse farver skal farvedefinitionerne i din trykfil være indstillet til pantonefarver.
Sort/Hvid – gråtoner er sort farve eller procenter af sort farve, der kan give gråtoner. Det er papirets farve, der giver den hvide farve. Altså skal man være opmærksom på at vælges der kulørt papir giver det ikke en hvid baggrund. Det kan dog lade sig gøre at trykke med hvid farve på men det kræver oftest serigrafisk tryk.
Farverum (gamut)
En ofte forekommende misforståelse er at sammenligne RGB og CMYK trykfarver. Da der er flere farver i RGB end i CMYK vil der for det meste optræde en farvevariation mellem skærmbilledet og trykket. Forskerne prøver dog kontant at tilnærme disse værdier til hinanden. Nedenfor kan du få et indtryk af størrelsen af farverummene i forhold til hinanden.
Her er der en oversigt over nogle af de mest brugte farverum.
Normalt anvendes følgende papirkvaliteter:
Ubestrøget/uncoated er papir med ubehandlet overflade egnet til at skrive på. Bruges til eks. kontortryksager. Fås i tykkelser fra 70-200 g/m².
Fordele: skriveegnet og god til printer
Fordele: skriveegnet og god til printer
Ulemper: mindre god billedgengivelse i offset end bestrøget papir
Bestrøget/coated er overfladebehandlet papir, der giver bedst mulig billedgengivelse og høj trykkvalitet. Bruges til brochurer, foldere og tryksager der kræver høj billedgengivelseskvalitet. Fås i tykkelser fra 90-200 g/m²
Bestrøget papir opdeles i to typer: Matbestrøget/matcoated er det mest anvendte og giver høj billedkvalitet og minimal genskin. Glittet bestrøget/gloss er særligt glansfyldt papir, men kan give genskin.
Bestrøget papir opdeles i to typer: Matbestrøget/matcoated er det mest anvendte og giver høj billedkvalitet og minimal genskin. Glittet bestrøget/gloss er særligt glansfyldt papir, men kan give genskin.
Fordele: optimal trykkvalitet i offset
Ulemper: ikke skriveegnet og kan give genskin afhængig af type.
Ulemper: ikke skriveegnet og kan give genskin afhængig af type.
Karton fås både som ubestrøget og bestrøget og som en kombination af begge. Bruges til eksempelvis til postkort, mapper og bogomslag. Karton kan fås i 200-350 g/m². Andre papirkvaliteter: Kulørt, stribet, struktur, præget, syntetisk, metallisk.
Gramvægt er betegnelsen for papirets vægt per m² (1×1 m eller format A0). Se trykformater. Normalt kopipapir på 90 g/m² henviser altså til at vægten per m² er 90 g/m². Omregnet vil det sige at et stykke blankt A4 papir i 90g uden tryk vejer 90 g/m²/16 = 5,6 gram. Det er nyttigt at vide ved f.eks. udregning af porto.
Et trykmedie er typen af materiale, der trykkes på. I offset- og digitaltryk kan der udelukkende trykkes på papir, karton og folie hvorimod i serigrafi/tampontryk, kan der trykkes på flere materialer i alle former f.eks. tøj, plast og glas. I storformatprint er det muligt for billige penge at trykke på medier såsom kanvas, tekstil, kraftig plast, alle former for papir op til 350 g/m². Til streamers bruges pvc folie, som kan konturskæres efter behov. Dog er det ikke muligt at trykke på andet end ruller eller ark.
ICC profiler:
Med mindre andet aftales trykker vi efter den anerkendte europæiske standard Coated FOGRA39 (ISO 12647-2:2004) til bestrøget papir. Vores udstyr er kalibreret med specialprofiler, der optimerer til denne ISO standard. Vi samarbejder med firmaet Medit Consult omkring løbende kalibrering og udarbejdelse af profiler til vores udstyr. Medit Consult er internationalt certificerede specialister i implementering af farvestandarder både hvad angår offset og digital trykproduktionsudstyr. Ring til os hvis du har spørgsmål til ovenstående, eller du ønsker at anvende andre icc-profiler.
Med mindre andet aftales trykker vi efter den anerkendte europæiske standard Coated FOGRA39 (ISO 12647-2:2004) til bestrøget papir. Vores udstyr er kalibreret med specialprofiler, der optimerer til denne ISO standard. Vi samarbejder med firmaet Medit Consult omkring løbende kalibrering og udarbejdelse af profiler til vores udstyr. Medit Consult er internationalt certificerede specialister i implementering af farvestandarder både hvad angår offset og digital trykproduktionsudstyr. Ring til os hvis du har spørgsmål til ovenstående, eller du ønsker at anvende andre icc-profiler.
Farveindstillinger for pdf-filer:
Når du skal generere en trykklar pdf-fil, skal du skrive til driveren Coated FOGRA39 (ISO 12647-2:2004) under color settings (farveindstillinger).
Når du skal generere en trykklar pdf-fil, skal du skrive til driveren Coated FOGRA39 (ISO 12647-2:2004) under color settings (farveindstillinger).
Efterbehandling henviser til den proces hvorved tryksagen færdiggøres efter selve trykningen. Herunder findes en beskrivelse af mulighederne i digital og offsettryk. Alle tryksager renskæres for at skære fjerne papirrester.
Tryksagen kan præges – oftest visitkort og anden brevlinje. Et motiv – typisk logo – presses ned i papiret vha. en klichée, som er en plade i metal, som indeholder motivet. Der kan præges med eller uden folie. Prægning med folie (f.eks. guld) gøres manuelt og med varme – også kaldet hotfoil.
Tryksagen kan tilføres et beskyttende og pyntende lag i form af lakering, UV lakering, kachering eller laminering.
Tryksagen kan indbindes til bog med et særskilt omslag.
Folder og falsning
: Der er flere former for falsning. Midterfalsen består af 4 sider som foldes på midten. Det er den mest typiske falsetype i A5 og A4 format. Rullefalsen er min. 3-fløjet. Den er anvendes meget i M65 format (1/3 A4). Z falsen eller zig-zag falsen er som rullefalsen min. 3-fløjet. Anvendes i mindre omfang i format A5, M65 og A4. Portfalsen består af 6 sider og anvendes sjældent.
Hæfter har min. 8 sider hvor to ark samlehæftes. F.eks. kan to A4 ark med tryk på begge sider hæftes sammen på midten og falses. Det giver et 8 sides A5 hæfte. Hæfter kan samles på forskellig vis. To af mulighederne er vist nedenfor. Midterhæftning med to klammer i ryggen er den mest almindelige. Spirallering er også meget anvendt til rapporter, kompendier og kursusmateriale. En metalring hæftes omkring ryggen.
Lakering, kachering og laminering: Er en vandbaseret lak (blank eller mat), der gives for at beskytte tryksagen mod fingeraftryk, fedt eller falmning (UV lak). De kan også have en pyntende virkning ved at lakken kun påføres på dele af tryksagen (partiel UV lak) f.eks. omslaget, som så optræder mere blank end resten af tryksagen. Kachering (blank eller mat) er en film, der lægges over tryksagen for at beskytte mod ridser og snavs. Kachering giver tryksagen en effektfuld overflade og bruges derfor ofte bare til pynt. Laminering er den stærkeste form for beskyttelse af tryksagen. Den beskytter mod bukning og væske og kan tørres af og gør at tryksagen holdbar i lang tid. Laminering bruges oftest på menukort.
Bøger er kendetegnet ved at have en ryg i modsætning til hæfter. Bøger kan laves som traditionelle bøger i paperback eller hardback (fast bind), men også som kompendier med limet stofryg.
Processen hvorved tryksagen skæres til slutformat. Det er den sidste proces tryksagen gennemgår før levering.
Plakater i store formater dvs. over 70x100cm printes på storformatprintere. For f.eks. at kunne ophænge plakaterne på en væg er det nødvendigt at afstive dem. Det gøres ved at opklæbe dem på skumplade med/uden alukerne i 5 eller 10mm. Der er også muligt at få dem indrammet i forskellig typer rammer f.eks. træ eller alu. Der er også mulighed for at laminere plakater, som beskytter mod smuds og ridser.
Bannere bruges oftest i forbindelse med udstillinger og skal derfor ophænges i snore eller wirer. Til det formål monterer vi enden lister i top og bund eller isætter seglringe/øjenringe. Der er ingen grænse for antallet af øjenringe. Det afhænger normalt af størrelsen på printet.
Streamers trykkes på pvc folie med vejrbestandige farver til udendørsbrug. Der er mulighed for konturskæring, så print af f.eks. enkeltstående bogstaver til opklæbning er mulig. Der er stort set ingen begrænsninger for hvilke former, der kan laves med konturskæring.
Her er et link til en gratis stregkode-generator, som genererer en stregkode udfra dit ISBN nr. Her indtaster du dit ISBN-nummer og hjemmesiden vil returnerer en pdf-fil med den tilsvarende stregkode. Man skal kun taste de 12 første cifre. Det 13. ciffer er et kontrolciffer der ikke skal være med i stregkoden. Ved options skal der kun stå “includetext”.
Brug af systemet er på ejet ansvar. Jespersen Tryk fraskriver sig al ansvar for fejl i stregkoder tilvejebragt i systemet.
2d koder eller QR codes, som de også kaldes, sammenkæder tryksager med elektronisk kommunikation. I virkeligheden er det bare en interaktiv stregkode, som trykkes på papir og kan scannes via et program på din telefon, der tager et billede af koden via kameraet. Koden er forsynet med et link (URL), som henviser til en given hjemmeside, video eller andet online medie. Derved kan et statisk medie som papir blive koblet med online data. Et eksempel kan være trykning af en 2d kode på et firmavisitkort, som jo ellers bare oplyser navn og kontaktdata på personen. Når du har 2d kode visitkortet i hånden, kan du hurtigt og nemt via din mobiltelefon blive komblet direkte til firmaets hjemmeside og få yderligere oplysninger f.eks. produkt- eller prisinformation. Du undgår altså at skulle finde din bærbare frem eller på anden måde komme til en computer. Enkelt og effektivt! En helt nyt metode til at forbinde tryk med online medier.
