Hæfter

kr. 1,00

Forespørg på tilbud hvis du ønsker A5 eller A4 tværformat.
Kontakt os for at bestille

Prisen er uden moms og levering.
Kategori:

Hæfter er den tekniske betegnelse for tryksager på 8 sider og op til 80 sider, der hæftes i ryggen med to klammer, ofte kaldet brochurer.

Det er det billige alternativ til bøger og kan laves i stort set alle papirtyper og tykkelser med eller uden kraftigt omslag. Hæfter har desuden den praktiske fordel over bøger med limet ryg, at de nemmere kan holdes åbne, hvor bøger med limet ryg har en tendens til at klappe sammen.

Hæfter er et af vores specialer – både i mindre og større oplag i farver eller s/h. Vi trykker oplag fra 100 stk. Vores standardmål går fra A6 til A4, samt kvadratiske mål fra 12 x 12 cm til 21 x 21 cm, men vi tilbyder også specialmål. Kontakt os for tilbud.

Når du skal levere filer til tryk er der nogle ting du skal være opmærksom på og som er nødvendige for at tryksagen kan blive som ønsket: trykfiler, trykklargøringsend trykfil

Det er også rart at vide om lidt om: trykformater (printstørrelse), farver, trykmetode.

Trykformater
De mest almindelige formater på hæfter er højformaterne A4 og A5, men det er helt op til dig, om du vil have et andet format. Vi kan også lave kvadratiske formater eller i tværformat, dog sidstnævnte skal du indhente tilbud på. Små formater som 12 x 12 cm kræver ekstra manuelt arbejde, og er derfor forholdvis dyrt sammenlignet med større formater. Læs om trykformater.

Papirkvalitet
Colorcopy glittet, ubestrøget og højhvidt papir.
Cyclus er ubestrøget genbrugspapir med en lys varm grå tone.
Maxioffset er matglittet, ubestrøget og højhvidt papir.
Silkbestrøget er trippelbestrøget, halvblankt og knækket hvidt papir.

Du er altid velkommen til at kigge ind, og se hvad vi ellers har på lager pt. og ellers kan det måske skaffes hjem.

Læs mere om papirkvaliteter.

Trykfarver
Der trykkes både cmyk og pantone. Læs mere om trykfarver.

Trykmetode
Offset og digitalt. Læs mere om trykmetoder.

Metal folietryk
Metal folietryk (sleeking) er en proces hvor metalfolie påføres tryksagen under varme og tryk. Dit design printes først i 100% sort først, for derefter at køre det igennem en maskine, der varmer farven op, så den virker som en lim. Folien vil derefter hænge fast, der hvor der er printet.

Silkbestrøget papir er det bedste til denne type efterbehandling, og det vi anbefaler. Andre typer papirer kan være for ru i overfladen, og vil efterlade udtrykket mere rustikt, og derfor noget der må komme an på en prøve.

Skal metalfolien ligge ovenpå en baggrund af en art, skal emnet også have en Soft Touch kachering mellem baggrund og folie, idet folien ellers også vil hænge fast på baggrunden. Bemærk at papiret i så tilfælde højest kan være 250 g/m².

Er dit design indrettet, så metalfolien skal ligge for sig selv (dvs. uden pasning), eksempelvis et logo på hvid baggrund, og resten af designet er et stykke ved siden af eller under, så kan du undgå Soft Touch kachering.

Processen er lidt kompliceret at forklare, så kontakt os gerne, hvis du er i tvivl om dit design egner sig til det ene eller det andet.

Kachering
Ved kachering påføres papiret en meget tynd folie under varme og tryk. Det gør papiret vand- og smudsafvisende. Det kommer i en mat version, en meget blank (gloss) version og en, der hedder Soft Touch, som ligner den matte, men har en overflade, der minder om gummi. Meget speciel, taktil overflade, som vil få folk til at studse og kigge en ekstra gang.

Kachering af dit omslag kan afhjælpe krakelering af farven ved bukninger, samt forhindre afskalning af farver langs kanterne ved skæring, og kan derfor være en god idé, hvis du ønsker et særligt flot hæfte.

Du kan benytte formularen nederst på siden for at få et tilbud udover hvad vores beregner kan give dig (vedhæft gerne et PDF udkast).