Hvordan passer jeg bedst på mine print?

Er dit Giclée print på papir, bør du håndtere det med forsigtighed for at undgå folder i papiret. Du kan med fordel have beskyttende bomuldshandsker på, så du undgår fedtfingre på Giclée printet. Hold det så vidt muligt kun i kanten.

Selvom Giclée printet er lysægte, bør du stadig holde det væk fra direkte sollys, for at forlænge holdbarheden.

Hvis dine Giclée print skal indgå i en samling, er det en god idé at opbevare dem beskyttet i charteks, som gemmes i en mørk mappe, beskyttet mod lys.

Har du modtaget Giclée printet rullet, bør du pakke det ud snarest muligt og opbevare det fladt, for at undgå permanente bølge i papiret. 

Fugt er en anden fare for dit Giclée print. Papiret kan komme til at bølge, hvis det bliver udsat for damp eller fugt.

Skal dit Giclée print i glas og ramme, er det en god idé at vælge museumsglas til rammen. Det er dyrt, men vil beskytte dit Giclée print i mange år fremover og vil også give færre refleksioner, hvilket er godt, når du skal betragte dit Giclée print. 

Et billigere alternativ kan være akrylglas, som også har høj beskyttelse mod UV stråler og som kan fås refleksfri. Det er dog lettere at ridse, så vær varsom ved rengøring.

Alternativt kan du vælge at gå til en professionel indrammer. 

Ved indramning bør du undgå, at dit Giclée print kommer i direkte kontakt med glasset. En syrefri passe partout mellem Giclée printet og glasset er at foretrække. 

Undgå at beskære dit Giclée print for at få det passet ind i en for lille ramme. Køb hellere en større ramme. Kunstneren har tænkt over printets opsætning og udseende, og værdien af Giclée printet vil blive forringet, hvis du selv beskærer det.