Hvad er original print?

For at kalde et Giclée print et originalprint, skal det være produceret i et begrænset, nummereret oplag og signeret af kunsteren selv. Oftest er printene med angivelse af oplaget også. Kunstneren kan desuden få printet et mindre antal til sig selv som beviser, ofte mærket med A/P (Artist’s Proofs). Udover det er disse beviser identiske med selve oplaget.

Som optakt til et endeligt oplag, vil kunstneren typisk købe et eller flere prøveprint, for at teste motivet på forskellige papirkvaliteter og/eller forskellige versioner af motivet eller størrelser.

Andy Warhol er kendt for i sin tid at have solgt sine prøvetryk (serigrafier) med unikke farvekombinationer, som nu er nogle af hans mest eftertragtede værker.  

Der følger ofte et certifikat med til originale print, også kaldet et ægthedsbevis. Udover dato fremgår det typisk hvilke materialer der er brugt til printet, samt hvem der har været produktionsansvarlig.

Nummereret rækkefølge garanterer også, at der ikke kommer flere print, og øger dermed værdien af det begrænsede antal eksisterende print.