Hvad er et kunsttryk?

Hvad er et kunsttryk?

Kort fortalt er kunsttryk en et reproduktion af et originalt kunstværk. Traditionelt blev trykket overført på en matrice, kliché eller lignende alt efter valgt produktionsmetode, som resulterer i mere eller mindre identiske tryk i et begrænset antal. De mest kendte metoder er træsnit, serigrafi, radering og litografi. Produktionmetoderne er blevet udviklet igennem tiden og senest digitaliseret under benævnelsen Giclée print, Fine Art eller Edition print, hvilket er det vi tilbyder. Metoden består i affotografering af originalen i højeste kvalitet, hvorefter den digitale billedfil printes i meget høj opløsning i naturtro farver. De er det vi tilbyder. Printet for meget stor lighed med originalen og er tilmed farveægte i mange år. 

Læs mere om giclée print

Herunder kan du læse mere om de trationeller kunsttryk-metoder. 

Træsnit

Træsnit (woodcut) er den ældste form for trykmetode, og hører ind under højtryk sammen med linoleumssnit og stempeltryk. Træsnit stammer fra kina før år 220 og kom til europa i 1300-tallet. Træsnit bruges stadig den dag i dag, bl.a. af danske kunstnere som Britta Ortiz og Per Kirkeby.

Zephyris, Preparing a Woodcut Design, CC BY-SA 3.0

Metode: Et billede tegnes op spejlvendt på en blok af træ, før der skæres i overfladen med knive og huljern med buet eller v-formet profil. Delene udenom stregerne skæres væk. De tilbagestående ophøjede streger påføres tryksværten med en valse. Et ark papir anbringes på toppen, og trykket påføres enten med en afrundet genstand som en ske eller ved brug af en trykpresse. Dette giver et aftryk af træets ophøjede områder som et spejlvendt motiv (derfor motivet spejlvendes til at begynde med). 

Katsushika Hokusai: Den store bølge ud for Kanagawa, 1829, træsnit.

Serigrafi

Serigrafi (screen printing) kaldes også silketryk eller rammetryk, og hører ind under skabelontryk. Serigrafi blev udviklet i kina under Song-dynastiet 960-1279 og kom til europa i sidste halvdel af 1800-tallet, men blev først rigtigt populært som kunstmedie, da Andy Warhol i 1960’erne brugte den teknik, efterfulgt af bl.a. Roy Lichtenstein og Harry Gottlieb. Af nulevende danske kunstnere kan nævnes Robert Jacobsen, Arne Heuser og Frank Rosen.

Meul (Meul), TeeshirtCopyleft cadre, CC BY-SA 3.0

Metode: En ramme med en fintvævet, opspændt dug dækkes med en lysfølsom emulsion. Motivet overføres i negativ enten fotografisk eller i hånden på en film el. lign. Emulsionen hærder ved belysning, så lyset skal igennem filmen, der hvor motivet skal være. Efter hærdning kan emulsionen vaskes væk og rammen er klar til tryk. Trykningen foregår ved at trykfarven spredes ud i den ene ende af rammen og trækkes ind over motivet med en rakel, hvorved farven presses igennem silken ned på emnet, der skal trykkes på.

A. Tryksværte. B. Rakel. C. Motiv. D. Hærdet emulsion. E. Ramme. F. Trykt resultat.

Radering

Radering hører ind under dybtryk, og dækker flere metoder som ætsning (etching) og koldnålsradering (drypoint). Koldnålsradering menes at være opstået i slutningen af 1400-taller, mens ætsning som trykketeknik menes at være opfundet af Daniel Hopfer i starten af 1500-tallet. Rembrandt var faktisk mest kendt for hans raderinger af hans samtid. Af nulevende kunstnere indenfor feltet kan bl.a. nævnes Wayne Thiebaud, Ken Currie, David Shrigley og Peta Bridle.

Rembrandt van Rijn: Englen viser sig for hyrderne på marken,1634, radering.

Metode: Et motiv ridses ind i en syrebestandig voksbelægning på en metalplade (kliché) med en graveringsnål. Derefter nedsænkes klichéen i syre, som ætser sig ind i metallet, der er afdækket af nålen. Jo længere tid metallet er nedsænket, jo dybere riller. Klichéen rengøres, dækkes med farve og tørres af igen, så der kun er farve i rillerne. Papiret fugtes let, for at gøre det modtagelig for farven, før det bliver kørt gennem en trykpresse sammen med klichéen. Papiret suger nu farven ud af rillerne og motivet er nu trykt på papiret spejlvendt.

Rembrandt Van Rijn: Landskab med hytte og halmlade, 1641, ætsning og koldnålsradering.

Litografi

Litografi (lithography), kaldes også stentryk (Lithos græsk for sten), og hører ind under plantryk sammen med bl.a. bliktryk. Litografi blev opfundet af Alois Senefelder i 1796. I 1890’erne inspirerede Jules Chéret en hel generation af plakatkunstnere med hans litografiske værker sideløbende med Alphonse Mucha, hvorefter det først rigtigt fik sin udbredelse. Af andre kunstnere, der har benyttet sig af teknikken kan nævnes bl.a. Pablo Picasso, Edvard Munch, M. C. Escher, og af nulevende danske kunstere Jacob Rantzau, Julie Nord, Ole Ahlberg m.fl.

Lionel Allorge, Antikvarisk bog- og udskriftsmesse i 2013 på Grand Palais i Paris, Frankrig, CC BY-SA 3.0

Metode: Motivet tegnes spejlvendt på en finkornet sten med litografisk kridt. Stenen behandles på en sådan måde, at trykfarven sætter sig der hvor der er tegnet, mens resten vil sky trykfarven. Stenen fugtes til den står med en silkeglans uden søer af vand. Herefter indfarves tegningen med trykfarve ved hjælp af en valse. Der stryges et tyndt lag gummi over stenen, og endnu et lag farve kan derefter valses ind. Papiret fugtes eventuelt op, og der trykkes ved hjælp af en håndpresse eller en litografisk presse.

Alphonse Mucha: Dance, 1898, litografi.